Facebook Twitter Gplus RSS
formats

Energiforlig 2012

Her kan du læse den først del af det nye energiforlig 2012. I bunden er der et link til hele pdf filen.

 

 Den 22. marts 2012

Kl. 18.07

 

Aftale

mellem regeringen (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti

om den danske energipolitik 2012-2020

 

Parterne er enige om, at omstillingen til et Danmark med en energiforsyning dækket af vedvarende energi hviler på troværdige, stabile og langsigtede rammer om den danske energipolitik. Med denne aftale fastlægges konkrete energipolitiske initiativer for perioden 2012-2020. Aftalen vil understøtte fælles EU-målsætninger.

Aftalens længde:

– Aftalen dækker perioden 2012-2020. 

– Parterne gør årligt status for aftalte nye initiativer, analyser og eventuel videreførelse af initiativer, der løber ud. 

– Regeringen gør årligt status for realiserede besparelser, jf. aftalte billiggørelsestiltag.

– Parterne mødes i 2015 for at drøfte videreførelse af initiativer og finansiering i aftalen, herunder udmøntning af 60 mio. kr. fra energieffektiviseringspakken i perioden efter 2015 

– Parterne forpligter sig til inden udgangen af 2018 at optage drøftelser om konkrete supplerende initiativer for perioden efter 2020.

 

 

Med henblik på at opfylde aftalens formål er parterne enige om at igangsætte følgende initiativer:

Et energieffektivt samfund med mindre energispild   

Realisering af målet om en energiforsyning dækket af vedvarende energi forudsætter en øget energieffektivisering, som minimerer energispildet og energiforbruget i alle sektorer. Parterne noterer sig, at det med finansloven er besluttet at indføre en tilskudspulje for energirenovering i boliger i 2013 og 2014. Parterne er derudover enige om følgende:

 

 Energiselskabernes besparelsesforpligtelser øges i forhold til indsatsen i 2010-2012 med 75 pct. svarende til 10,7 PJ pr. år i perioden 2013-2014 og med 100 pct. svarende til 12,2 PJ årligt i perioden 2015-2020  

 I forbindelse med de øgede besparelsesforpligtelser målrettes energiselskabernes indsats eksisterende bygninger og erhverv. Der stiles mod indgåelse af en omkostningseffektiv aftale med energiselskaberne, som styrker konkurrenceudsættelsen af indsatsen. Der afsættes i alt 12 mio. kr. i 2012-2015 til understøttelse af energispareinitiativer.

 Der udarbejdes en samlet strategi for energirenovering af den eksisterende bygningsmasse, herunder undersøges muligheder for stramning af kravene til bygningskomponenter, samt en samlet analyse af området, herunder initiativer for bedre overholdelse af kravene i

bygningsreglementet samt anvendelse af ESCO-modeller. Minimumskravene til bygningskomponenter i bygningsreglementet fremtidssikres, så de afspejler de fremtidige udfordringer og de forventede energipriser. Strategien drøftes i forligskredsen inden udgangen af 2013. Strategien skal baseres på en samlet analyse af den eksisterende bygningsmasse, herunder mulige potentialer med henblik på at sikre, at strategien målrettes mod de mest omkostningseffektive indsatser. 

 Der afsættes i alt 30 mio. kr. i 2012-2015 til at understøtte energirenovering af den eksisterende bygningsmasse. 

 Der afsættes i alt 20 mio. kr. i 2012-2015 til videreførelse af indsatsen i Videncenter for Energibesparelser. 

 Den kommunale CO2-beregner til kommunernes årlige CO2-opgørelser videreudvikles og opdateres. Der afsættes i alt 2 mio. kr. hertil i 2012-2015. 

 I lyset af den betydelige styrkelse af energiselskabernes energibesparelsesforpligtelser afvikles de nuværende kampagne- og informationsaktiviteter i Go’ Energi.  De resterende aktiviteter overflyttes til Energistyrelsen og der gennemføres en analyse med henblik på at vurdere, hvilke af disse aktiviteter der skal videreføres. Dette frigiver midler på 60 mio. kr. årligt. Fra 2012-2015 udmøntes disse midler til andre energieffektiviseringsinitiativer, som beskrevet i bilag 3. Parterne mødes i 2015 for at drøfte udmøntning energieffektiviseringspakkens tilrådighed værende midler.

 Som opfølgning på energiaftalen i 2008 og strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger er parterne enige om at gennemføre en energisparepakke, der skal fremme energibesparelser i private lejeboliger. Energisparepakken indeholder bl.a. følgende initiativer inden for By-, Bolig- og Landdistriktsministeriets område:

o Mulighed for ved energirenovering at kunne opkræve en større lejeforhøjelse end efter de gældende regler, forudsat at kravet om totaløkonomisk rentabilitet er opfyldt.

o Ny model for aftalt grøn byfornyelse.

o Forhøjelse af lejeres råderetsbeløb, mulighed for forhåndsgodkendelse af huslejestigninger ved forbedring af lejemålet, energikrav som betingelse for at udlejer kan anvende boligreguleringslovens §5, stk. 2 og adgang til at kræve opsætning af vandmålere.

o Pakken indebærer afledt afgiftstab, som i 2020 udgør 11 mio. kr., og afgiftstabet finansieres via forsyningssikkerhedsafgiften.

 

 

 

En grøn og bæredygtig energiforsyning baseret på vedvarende energi

Parterne er enige om følgende:

 

Udbygning af vindkraft og andre VE teknologier

 Frem mod 2020 øges udbygningen med vindkraft på havet med 1.000 MW havmøller og 500 MW kystnære havmøller. 

o 600 MW på Kriegers Flak og 400 MW på Horns Rev udbydes 2013-2015 med forventet idriftsættelse i perioden 2017-2020. Udbygningen på Horns Rev igangsættes først.

o Der gennemføres en screening af arealer i første halvdel af 2012 med henblik på at etablere 500 MW kystnære havmøller frem til 2020. Den nærmere afregningsmodel fastsættes af parterne i forlængelse af screeningen. 

 Det er afgørende, at udbud af havvindmølleparker forberedes grundigt, markedsføres over for potentielle bydende og gennemføres med fleksibilitet, således at størst mulig konkurrence og lavest mulige priser kan sikres. Der afsættes i alt 12 mio. kr. i 2012-2015 til at styrke indsatsen ifht. udbud af havmøller. 

 Frem mod 2020 forventes opført nye landmøller med en samlet kapacitet på 1.800 MW. I samme periode forventes nedtaget kapacitet på 1.300 MW. Dette søges understøttet eksempelvis via nye planlægningsredskaber, strategisk miljøvurdering og tilpasning af rammevilkårene som følge af teknologiudviklingen. Et oplæg om dette vil blive udarbejdet og forelagt i første halvdel af 2013, og evt. nye initiativer aftales i forligskredsen. Oplægget vil bl.a. tage udgangspunkt i evalueringen af de fire ordninger i VE-loven (den grønne ordning, køberetsordning, værditabsordningen og garantifonden) og indeholde en vurdering af mulighederne for yderligere beskæring af pristillæg på de placeringer, hvor det fulde pristillæg ikke måtte være nødvendigt.  

 Der ændres på afregningen for nye landmøller nettilsluttet fra 1. januar 2014, således, at det faste pristillæg på nominelt 25 øre/kWh for de første 22.000 fuldlasttimer fremover reduceres øre for øre, hvis markedsprisen på el overstiger 33 øre/kWh nominelt og derved helt bortfalder hvis elprisen bliver 58 øre/kWh i løbende priser eller højere. Samtidig ændres beregningsgrundlaget for den støttede produktion, således at den vægtes med 30 % af mølleeffekten og 70 % af rotorarealet. 

 For at sikre fremtidige placeringsmuligheder mv. til vindmøller videreføres det eksisterende Vindmøllesekretariat til denne opgave i Miljøministeriet. Der afsættes en pulje på 13,2 mio. kr. i 2012-2015 til at finansiere sekretariatet. 

 Der sker en forlængelse af den eksisterende PSO-finansierede pulje til nye VE teknologier til elproduktion (sol, bølger mv.) på i alt 100 mio. kr. over 4 år.

 Der afsættes 25 mio. kr. i 2014-2015 til støtte til anlæg og demonstration af bølgekraftprojekter. 

 

 

Fremme af kraftvarme, fjernvarme, biomasse mv.

 Der gennemføres ændring af varmeforsyningsloven med henblik på at fremme omlægning til biomasse på de centrale kraftvarmeværker. El- og varmeproducenter og varmeaftagere får mulighed for at indgå frivillige aftaler, hvor den afgiftsmæssige fordel ved at skifte fra fossile brændsler til biomasse til varmeproduktion kan fordeles mellem de to parter.

 For at hjælpe de mindre, nødlidende barmarksværker, der kæmper med høje varmepriser, gennemføres ændring af reglerne, således at de 35 kraftvarmeværker med de højeste varmepriser ved dispensationsansøgning kan få lov til at installere en maksimalt 1 MW biomassefyret kedel til ren varmeproduktion. 

 Der oprettes en pulje på samlet 19 mio. kr. i 2013-2015 til at fremme partnerskaber om strategisk energiplanlægning mellem kommuner, lokale virksomheder og energiselskaber samt forbedre samspillet mellem statens, regionernes og kommunernes indsatser og understøtte den kommunale planlægning og den borgernære indsats. Den statslige involvering understøttes med i alt 4,8 mio. kr. 

 Der udarbejdes og fremlægges en analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning inden udgangen af 2013. Der afsættes 3 mio. kr. til analysen.

 Der udarbejdes en analyse af anvendelsen af bioenergi i Danmark. Analysen skal fokusere på, om der er de rette vilkår for en effektiv og miljømæssig bæredygtig anvendelse af biomasseressourcer i den danske energiforsyning. Analysen skal endvidere belyse CO2-fortrængningen. Der afsættes i alt 7,5 mio. kr. i 2012-2015. Analysen fremlægges inden udgangen af 2013.

 Der afsættes en pulje til fremme af ny VE-teknologi i fjernvarme (geotermi, store varmepumper mv.) på 35 mio. kr. i alt i 2012-2015. 

 

 

Omstilling til VE i bygninger og erhverv

Parterne er enige om at understøtte udfasning af oliefyr i eksisterende bygninger, da der findes økonomisk rentable alternativer. På den baggrund iværksættes følgende initiativer:

 Fra 2013 indføres et stop for installering af olie- og naturgasfyr i nye bygninger. Der vil være mulighed for undtagelse, hvor der ikke er egnede alternativer til rådighed.  

 Parterne er enige om, at det fra 2016 ikke længere skal være muligt at installere oliefyr i eksisterende bygninger i områder med fjernvarme eller naturgas som alternativ, og at det fortsat skal være muligt at installere oliefyr i eksisterende bygninger i områder uden disse alternativer. 

 For at understøtte omlægningen fra olie- og naturgasfyr i eksisterende bygninger til opvarmningsformer baseret på vedvarende energi afsættes i 2012-2015 en pulje på i alt 42 mio. kr. til at fremme initiativer for samt udarbejdelse af analyser for energieffektive alternativer, herunder varmepumper, sol og solvarme. Herefter evalueres ordningen.

 Der udarbejdes inden udgangen af 2013 en analyse af den fremtidige anvendelse af gasinfrastrukturen – både i overgangsfasen med fortsat anvendelse af naturgas og i en fremtid, hvor biogas og anden VE-gas tager over. Der afsættes 2 mio. kr. til analysen.

 Der etableres en pulje på 250 mio. kr. i 2013 og 500 mio. kr. årligt fra 2014, der fastholdes frem mod 2020. Puljen skal fremme energieffektiv anvendelse af vedvarende energi i virksomhedernes produktionsprocesser. Støtten gives som anlægstilskud til projekter, der erstatter fossile brændsler med vedvarende energi eller fjernvarme samt energieffektiviseringer i direkte tilknytning til disse konverteringsprojekter. Virksomheder, der i dag bruger fjernvarme til proces, kan i stedet vælge løbende at få et tilskud til deres meromkostninger på maksimalt 42 kr. per GJ, såfremt kraftvarmeproduktionen omstilles til biomasse og under forudsætning af, at ordningen godkendes af EU efter statsstøttereglerne. Der foretages en evaluering af ordningen i løbet af 1. halvår 2015.

 Der indføres et tilskud på 30 mio. kr. årligt fra 2013 til 2020 til at fastholde og fremme industriel kraftvarme i industri og gartnerier, som finansieres via forsyningssikkerhedsafgiften.

 Der indføres et generelt bundfradrag for kul, koks og petroleumskoks brugt til tung proces. Lempelsen vil udgøre ca. 3 mio. kr. i hhv. 2013 og 2014, og derefter ca. 10 mio. kr. per år i perioden 2015-2020. Det nye fradrag vil være udformet efter svovlindhold pr. GJ kulbrændsel.

 Der udarbejdes en analyse af mulighederne for bedre udnyttelse af overskudsvarme fra industri. Problemstillingen drøftes i forligskredsen inden medio 2013, herunder problemstillingen om uens muligheder for at viderefakturere afgiftsændringer.  

 

 

 Smarte elnet mv.

Realisering af målet om udfasning af fossile brændsler forudsætter fortsat udbygning af elsystemet, og at denne udbygning sker intelligent. Parterne er derfor enige om følgende:

 

 I forbindelse med opførelsen af Kriegers Flak etableres ny international el-udvekslingskapacitet. Sammenkoblingen af det danske og tyske elmarked støttes af EU med ca. 1,1 mia. kr. 

 Der udarbejdes i 2012 en samlet strategi for etablering af smarte elnet i Danmark. På baggrund af strategien drøfter parterne eventuelle nye initiativer.

 Der søges indgået aftale med netselskaberne om udrulning af fjernaflæste timeelmålere. 

 Der udarbejdes en analyse af mulighederne for at fastholde elnettets høje funktionalitet i en situation med stadigt stigende vindkraft med særlig vægt på perioden efter 2020. Analysen og det efterfølgende arbejde støttes med 2 mio. kr. Analysen færdiggøres i 2013.

 Der udarbejdes en analyse af muligheder og effekter af udvekslingsforbindelser, herunder kobling til udbygninger i nabolandene. Analysen fremlægges inden udgangen af 2014. 

 Der etableres en såkaldt engrosmodel, der skal fremme konkurrencen på elmarkedet, herunder sikre at elforbrugere modtager én samlet regning via elhandelsvirksomhederne. Engrosmodellen stiller ikke krav om ændringer i forbrugernes priser og betalingsvilkår, der er konkurrence-parametre. Der etableres en obligatorisk forsikringsordning, der sikrer fastholdelse af statslige afgiftsindtægter. 

 Der gennemføres et dybdegående eftersyn af reguleringen af den danske elforsyningssektor med henblik på at sikre incitamenter til grøn omstilling, omkostningseffektivitet, konkurrence og forbrugerbeskyttelse. Reguleringseftersynet afsluttes i 2014. Der afsættes i alt 13 mio. kr. i 2012-2014 hertil. 

 

 

Bedre rammebetingelser for biogasudbygningen

Der skal gennemføres en ambitiøs udbygning med biogas. Med henblik på at skabe fremdrift i denne skal de økonomiske vilkår for biogasproduktionen forbedres, og biogas skal i højere grad end i dag kunne anvendes uden for kraftvarmesektoren. Parterne er derfor bl.a. enige om, at den samlede støtte til biogas, der anvendes til kraftvarme eller sendes ud i naturgasnettet skal kunne opnå støtte på 115 kr./GJ i 2012, hvilket opnås gennem følgende: 

 

 En ny sammensat støttemodel for biogas, hvor:

 Den eksisterende støtte på 79 kr./GJ til biogas anvendt i kraftvarmeværker fortsættes som grundtilskud.

 Der gennemføres tilskudsmæssig ligestilling af biogas til naturgasnettet med biogas til kraftvarme, således at også biogas, der leveres til naturgasnettet, opnår et grundtilskud på 79 kr./GJ. 

 Der indføres et nyt grundtilskud til biogas til proces i virksomheder og transport på netto 39 kr./GJ 

 Igangsætningsstøtten fra anlægspuljen øges fra 20 pct. til 30 pct. i 2012.

 Der indføres et tilskud på 26 kr./GJ til alle anvendelser af biogas. Tilskuddet aftrappes i takt med stigende naturgaspriser. Tilskuddet aftrappes med 1 øre/GJ, når naturgasprisen stiger med 1 øre/GJ.

 Der indføres yderligere et tilskud på 10 kr./GJ til alle anvendelser af biogas. Tilskuddet aftrappes med 2 kr./GJ fra 2016 til 0 kr./GJ i 2020. 

 Reguleringen ændres med henblik på at gøre det muligt frivilligt at omlægge fra fast elafregning til elpristillæg for rene biogasbaserede værker. 

 De kommunale naturgasselskaber får mulighed for at engagere sig i biogasproduktion som en tilknyttet aktivitet til deres kommercielle aktiviteter.

 Der nedsættes en taskforce, der skal undersøge og understøtte konkrete biogasprojekter med henblik på at sikre den forudsatte biogasudbygning frem mod 2020. Såfremt der ikke er den fornødne udvikling i nye projekter i 2012-13, er parterne enige om i 2014 at drøfte andre muligheder for at fremme biogasudbygningen, herunder konkrete forslag, der indebærer aftagepligt. Der afsættes 9,6 mio. kr. i 2012-2015 til taskforcen til understøttelse af udbygning af biogas.

 Biogasrejseholdet videreføres. Der afsættes 13,2 mio. kr. i 2012-2015.  

 

 

El og biomasse i transportsektoren

På længere sigt skal transportsektoren gennemgå en radikal omstilling fra fossile brændsler til nye drivmidler som el og biomasse. Som de første skridt i denne omstilling er parterne enige om følgende:

 

 Der udarbejdes en strategi for fremme af energieffektive køretøjer som hybrid plug-in, elbiler mm. der udmønter en pulje på i alt 70 mio. kr. i årene 2013-2015 til understøttelse af udrulningen af ladestandere til elbiler, infrastruktur til brint samt infrastruktur til gas i tung transport. Strategien drøftes i forligskredsen i 2013. 

 Der gennemføres ændring af biobrændstofloven med henblik på at sikre iblanding af 10 pct. biobrændstoffer i 2020. Gennemførelsen afventer dog en analyse af alternative initiativer til at leve op til EU's forpligtelse ift. VE i transport. Analysen færdiggøres i 2015.

 Der afsættes en pulje på 9 mio. kr. i 2013-2015 til model til udvikling af analyse af de klima- og energimæssige forhold ved anvendelse af alternative drivmidler. Arbejdet skal understøtte reduktion af CO2 fra transportsektoren. Et element i dette arbejde vil være drivmidlernes samspil med energisystemet.

 Der afsættes 15 mio. kr. i 2013-2015 til videreførelse af el-bilsforsøgsordningen.

 

 

Øget forskning, udvikling og demonstration

Investeringer i forskning, udvikling og demonstration er forudsætninger for, at danske virksomheder også på længere sigt kan udvikle og sælge grønne løsninger og skabe grønne jobs i Danmark. Parterne er enige om følgende:

 

 Parterne arbejder for et fortsat højt niveau for FUD i energiteknologi, der kan støtte en fortsat effektivisering af energianvendelsen og fremme omkostningseffektive VE-teknologier, hvor der også er et erhvervs- og eksportpotentiale.

 Der afsættes i perioden 2012-2015 i alt 9,5 mio. kr. til at støtte det fortsatte arbejde på Samsø til at demonstrere løsninger for at skabe en fossiluafhængig ø.

 

 Parterne noterer sig, at rammerne for at opnå støtte fra det PSO-finansierede ForskEL-program er brede, men med den begrænsning at det enkelte forskningsprojekt skal have en væsentlig relation til elsystemet.

 

 

Finansiering af aftalens energipolitiske initiativer

Aftalens nye energipolitiske initiativer frem mod 2020 forudsætter finansiering. Samtidig er der behov for at sikre langsigtet statsfinansiel holdbarhed, herunder at afgifts- og tilskudssystemet også fremadrettet kan bidrage til at understøtte den grønne omstilling. Rammevilkårene skal understøtte grønne investeringer og gøre det attraktivt for forbrugerne at vælge grønt. Parterne er enige om følgende:

 

 Aftalen skal implementeres omkostningseffektivt og med hensyn til forbrugerne og virksomhedernes konkurrenceevne.

 Meromkostninger for energiselskaberne som følge af de forøgede energibesparelsesforpligtelser finansieres over selskabernes tariffer. 

 Støtteomkostninger i forbindelse med udbygning med vedvarende energi, der leveres til elnettet, finansieres over PSO-ordninger. 

 Støtte til vedvarende energi leveret til gasnettet finansieres via en PSO-ordning for gasforbrug svarende til den eksisterende PSO-ordning for el.

 Øvrig støtte finansieres via finansloven jf. initiativer i bilag 3. 

 Det statslige tilskud til VE til proces, biogas (til transport og proces), industriel kraftvarme, energisparepakke i private lejeboliger samt det statslige afgiftstab, som fortrængningen af fossile brændsler afstedkommer, finansieres af en forsyningssikkerhedsafgift. 

 Forsyningssikkerhedsafgiften pålægges al rumvarme, dvs. rumvarme fra såvel fossile brændsler som biomasse, og træder i kraft i 2013. Dog gælder det for biomassen, at der er tale om et nyt afgiftsgrundlag, hvorfor den må udformes under hensyn til EU’s diskriminations- og statsstøtteregler og senest skal træde i kraft i 2014. 

 For at lempe belastningen fra forsyningssikkerhedsafgiften på forbrugere af fossile brændsler, der i forvejen har høje afgifter, reduceres afgiftsstigningen på allerede beskattede fossile brændsler med 7,5 kr./GJ senest i 2020 (2010-niveau).

 Med henblik på at afskærme det private erhvervsliv fra afgiftsfinansieringen af aftalens energipolitiske initiativer, lempes energiafgifterne på el og brændsel til proces. Lempelsen finansieres via forsyningssikkerhedsafgiften og sikrer, at belastningen af det private erhvervsliv under ét fra afgiftsfinansieringen af aftalen reduceres til 100 mio. kr. i 2020. Lempelsen af energiafgifterne på el og brændsel til proces indfases gradvist frem mod 2020 parallelt med den øvrige finansiering af aftalen.

 Til finansiering af aftalens energipolitiske initiativer skal forsyningssikkerhedsafgiften indbringe 0,6 mia. kr. i 2013 stigende til 2,8 mia. kr. i 2020 i umiddelbart provenu – efter fradrag for kompensation til erhvervslivet, jf. tabel 1.

Hent hele filen her.

 

 

 

 
Tags:
 Share on Facebook Share on Twitter Share on Reddit Share on LinkedIn
Kommentarer lukket til Energiforlig 2012  comments