Facebook Twitter Gplus RSS
formats

Indlæg til Dialogmøde i Byrådet 24/9-2012 af Rita Henneberg

Byrådsmøde den 24.09.2012

Tak for brevet Fru Borgmester, om aktindsigt ved dialog med borgerne ved byrådsmøderne.

I aktindsigten står der bl.a., at i forlængelse og i overensstemmelse med Silkeborg Kommunes mål, om at være landets bedste nærdemokrati, lægges der op til størst mulig åbenhed omkring møderne.

Høj grad af aktualitet og dialog uden filter. Dialog uden filter er netop en af visionerne, hvorfor vil Silkeborg Kommune så ikke i dialog med borgerne. Vi fra Silkeborg Mod Fjernvarme Tvang er blevet lovet et møde med Forsyningen og Kommunen i august måned. Det fik vi ikke, men blev lovet et møde i september. Nu er der fire hverdage i september tilbage, og stadig har vi intet hørt fra jer. Er det dialog med borgerne ?

Jeres vision om at være landets bedste demokrati er kørt af sporet, ligesom demokratiet. Der er også indført diktaturret. Er det sådan dialog med borgerne menes ? … teorier er en ting og praksis er noget andet.

I Funder er der netop solgt et hus… en bolig med tilslutningspligt til fjernvarme. Ved seneste ejendomsvurdering, var grundprisen steget med 250.000kr, og ejendomsvurderingen lyder på 1.450.000 kr. Ejendomsmælgerens vurdering er 1.295.000 kr. Den blev solgt for 1.100.000 kr. Et nedslag i vurderingen på 350.000 kr. I nedslaget er indholdt 100.000 kr. til tilslutningspligt til fjernvarme. Boligen er på 120 m2. Her er et tydeligt bevis på Silkeborg Kommunes fejlslagne politik. Og der er kommunalvalg om godt et år… Kan vi borgere sidde denne fejlslagne politk overhørig… Svaret er nej.

Efter byrådsmødet den 27.08.2012 sendte byrådsmedlem Jørn Rye Rasmussen en mail til gruppen Silkeborg Mod Fjernvarme Tvang. Hr Jørn Rye Rasmussen skriver bl.a., at Rita Henneberg trækker store veksler. Hr Rye Rasmussen skriver videre, at han ser frem til, at Silkeborg Mod Fjernvarme Tvang laver interne overvejelser med det resultat med det resultat frem mod en forhåbentlig bedre dialog…, Hr Rye Rasmussen, I vil jo netop ikke diaog?

Jeres visioner om, at blive landets bedste nærdemokrati smuldrer fuldstændigt, i måden vi borgere behandles på.

Hvor længe har byrådet planer om at overhøre os borgere ?

Vil byrådet i dialog med Silkeborg Mod Fjernvarme Tvang ?

Hvad har byrådet af planer med de mange underskrifter imod fjernvarmetvang ?

En påmindelse… I Danmark har vi ytringsfrihed… TAK

 

Med Venlig Hilsen

Rita Henneberg

 
 Share on Facebook Share on Twitter Share on Reddit Share on LinkedIn
Kommentarer lukket til Indlæg til Dialogmøde i Byrådet 24/9-2012 af Rita Henneberg  comments