Facebook Twitter Gplus RSS
formats

Læserbrev 1/11-2012 af Jette Krarup

HVEM varetager borgernes interesse i Fjernvarmesagen??

 

Den 5. nov. var vi flere fra Silkeborg mod Fjernvarme-Tvang, der deltog i et længe ventet møde med Forsyningen, Hans Okholm fra Plan-Miljø/Klima-udvalg mfl., hvor vi fremlagde vores bekymringer vedr. Fjernvarme-projektet i Lysbro /Funder og Funder Kirkeby.
Mødet afkræftede ikke vores bekymringer, men gjorde det måske tydeligere, hvorfor KUN vi var bekymrede!
Forsyningen behøver ikke være særligt bekymret for økonomien i projektet, for kommunen er jo garant og skulle projektet blive dyrere end planlagt er det forbrugerne, der skal betale.
Til at hjælpe sig, har de i Bestyrelsen 6 ud af 31 medlemmer fra Byrådet, forpligtet til at varetage Forsyningens interesse – uanset deres politiske ståsted.

 

 

Men HVEM er der til at varetage borgernes interesse?

 

Forsyningen har sikret sin økonomi, ved at kræve projektet afviklet over 9 år, selv om det også sagtens kunne fungere fornuftigt ved afvikling over langt flere år.
Forhandlerene fra Plan- Miljø/Klima-udvalget har så enten ikke været professionelle nok eller nok interesseret i borgerne, til at få en længere tidsramme forhandlet hjem!
Og Byrådets flertal (S+SF) har derefter skubbet problemerne med den korte tidsramme over på borgerne gennem Tvangen. Protester fra borgerne + 3 x underskriftindsamlinger, har ikke ført til refleksion ang. metoden. Arrogancen og kynismen er uberørt af konsekvenserne for mange i Lysbro, der står med afskrivninger på ret nye lån til naturgasfyr samt ny udskrivninger på ca 70.000kr eller mere ( kampagnepris + pris for alt det indvendige arbejde i huset) + stigninger i udgiften til varmen, da mange af husene er for små til at bære det økonomisk.
At man som pensionist kan få dispensation, fjerner jo ikke alle udgifterne og gør jo ikke huset særligt attraktivt for senere køber, der så skal i gang med alle ombygningerne.
Områdets mange også kommende pensionister har altså fået en STOR ”ekstra-skat” for noget, der måske ikke er til deres fordel – blot fordi man man vil have fjernvarmen ud til nyudstykkede ikke solgte grunde i Funder.

 

Det burde jo klart være et kommunalt anlægsprojekt! Der er overskud i anlægsbudgettet og man overvejer endda kæmpeudgift til nyt Jorn-museum for at få Silkeborg på Verdenskortet! Trods det, at vi har et fantastisk Jorn-museum i fantastiske omgivelser – ja , det synes turisterne i hvert fald!!
Lige nu kan Silkeborg så blive kendt som byen, hvor man kan Tvangs-afkræves stor ”ekstra-skat”!!

 

Det kan kun gå for langsomt med at få det ændret!!

 

Jette Krarup
Lysbro
Silkeborg Mod FjernvarmeTvang

 

 
 Share on Facebook Share on Twitter Share on Reddit Share on LinkedIn
1 kommentar  comments 

En respons

  1. jens sørensen

    Silkeborg er kommunen, hvor byrådet handler IMOD borgernes interesser.