Facebook Twitter Gplus RSS
formats

Møde med Forsyningen og Plan-Miljø udvalget.

Kære læser

Vi var til det længe ventede møde med Silkeborg Forsyningen og Plan-Miljø Klima udvalget. Mødet fandt sted mandag 05 nov 2012 i Medborgerhuset.

Som en god dialog hør og bør foregå, må vi desværre konstatere, at det var ikke det vi havde forestillet os. Ikke at de ville love at trække tvangen, men at man i det mindste var lydhøre overfor vores synspunkter. Vi har en oplevelse af, at man på forhånd havde aftalt at man ikke ville komme med svar der kan bruges. Som aftalt har vi fremsendt en række spørgsmål til Kommunen og Forsyningen, og vi har givet dem svar tid indtil 01. dec. 2012.

Vores indsendte ubesvarede spørgsmål kan du se på dette link: Spørgsmål til Plan-Miljø udvalget

 

Vi beder også om dine kommentarer / spørgsmål som vi her fra foreningen vil samle op, og indsende samlet til Kommunen og Forsyningen i den sidste uge i november, således dine spørgsmål kommer med.

 
Bla. det dilemma mange står i i Lysbro, at nu er gravemaskinen tæt på vejen, men sagerne løber fortsat i Energiklagenævnet!! Dvs. det er de NUVÆRENDE fjernvarmekunder i Forsyningens net der kommer til at betale, når/hvis hele projektet med TVANG til Lysbro, Funder og Funder Kirkeby falder.
 

Derudover vil man opstille en fjernvarmecentral på Funder Skovvej (ny udstykning på toppen af Funder Bakke) Vi har indsendt klage til Naturklagenævnet, der vil tage kontakt til Kommunen for en kommentar. Kommunen er af den opfattelse at der ikke skal laves en VVM (miljø/støjpåvirknings-undersøgelse) idet centralen er at betragte som midlertidig. Nu da vi kender Kommunens brug af ”midlertidige installationer” i vores nærområde – f.eks. pavilloner på Funder Skole – frygter vi at denne central vil komme for bestandigt. Vi blev desuden gjort opmærksom, på at placeringen kan være i strid med Lokalplanen for industri.
 

Igen skal vi gøre opmærksom på, at INGEN medlemmer vil blive opkrævet mere end DKK200 pr husstand pr år.

Med venlig hilsen

Morten Spaabæk Dippel
Formand- SilkeborgModFjernvarmeTvang
 

 
 Share on Facebook Share on Twitter Share on Reddit Share on LinkedIn
Kommentarer lukket til Møde med Forsyningen og Plan-Miljø udvalget.  comments